Endnu et historisk museum bliver en del af Useeum!
Vi er glade for at byde Teatermuseet i Hofteatret velkommen – og ser frem til, at Useeum-appen skal være med til at fortælle historien om det kulturelle og kunstneriske liv, der fyldte Hofteatret i dets storhedstid i 1830’erne og 1840’erne.
Teatermuseet i Hofteatret ligger på Christiansborg Ridebane lige bag Folketinget i centrum af København – et sted, hvor man tydeligt mærker historiens vingesus.
Som gæst i Teatermuseet må man færdes frit i hele salen. Man kan bl.a. opleve den enestående akustik og specielle historiske atmosfære på scenen, hvor bl.a. H.C. Andersen har optrådt. Vil man hellere indtage oplevelsen på afstand, kan man nyde udsigten fra balkonerne, hvor bl.a. Kong Christian 7.’s livlæge Struense, Kong Frederik 7. og Grevinde Danner har tilbragt mange aftener.
Vi glæder os til at bidrage med spændende lydfortællinger, der skal være med til at give museets gæster et levende indblik i danmarkshistorien