Vi har fået fornøjelsen af at lægge platform til en guidet tur i den verdenskendte forfatters føde- og kunstnerhjem, Rungstedlund. Guiden produceres af det skandinaviske produktionsselskab Filt Cph.
De besøgende på Karen Blixen Museet kan bl.a. glæde sig til at komme med på en spændende flyvetur over den afrikanske savanne og til fornemt middagsselskab hos Baronessen. Gennem gamle radiooptagelser fra DRs arkiver, hvor Karen Blixen selv fortæller dele af sin historie, får man også indblik i både ungdommens længsel og de ensomme vinteraftener på Rungstedlund.
Vi glæder os meget over, at Filt Cph og Karen Blixen Museet har valgt Useeum som samarbejdspartner – og vi kan ikke vente med at komme i gang!