English  Deutsch
Konceptet

Løs mestertyven Heidenreichs gåder

Skurken Heidenreich, en grisk og udspekuleret excentriker med forkærlighed for uvurderlige kulturskatte, har planlagt at stjæle en værdifuld genstand fra museet.

Professor Blom er på sporet af ham, men han har brug for din hjælp. I kan kun stoppe Heidenreich, hvis I kan løse hans drilske gåder, som fører jer rundt på hele museet.

Et digitalt spil i det fysiske rum på museet

MuseumsMysteriet afvikles via Useeum-appen, men foregår først og fremmest i det fysiske rum på museet.

Spillet tvinger spilleren til at løfte blikket fra telefonen 95 % af tiden, undersøge omgivelserne på museet og finde frem til udvalgte steder og værker for at gennemføre spillet.

Ét stort, tværgående museumsspil

MuseumsMysteriet er et tværgående museumsspil, som kan versioneres til alle museer.

Hver mission er en afrundet oplevelse, men spillet fortsætter på de andre museer, hvor Heidenreich er på spil. Derved motiveres spilleren til at besøge flere museer for at gennemføre alle missioner.

Det virker

Vi har gennemført flere grundige brugertests af MuseumsMysteriet på børn i alderen 6-12 år. Alle tests viser, at spillet:

1. Giver børn en sjov oplevelse på museet
2. Skaber nysgerrighed, refleksion og læring
3. Engagerer børnene i op til en time
4. Er en social oplevelse, som flere kan spille sammen
5. Motiverer børnene til at spille videre på andre museer

Medieomtale

MuseumsMysteriet har fået rosende anmeldelser fra medier og bloggere, som på egen hånd har testet spillet på børn. Læs noget af omtalen her: