Velkommen til Sjælland

Oplev Sjælland

Kulturen har i århundrede spiret på Sjælland og trækker tråde helt tilbage til den tidligste danmarkshistorie. Gå på opdagelse blandt Sjællands mange seværdigheder og oplev forskellige hjørner af danmarkshistorien. På Sjælland er der rig mulighed for at besøge øens slotte og herregårde eller udforske de mange forskellige museer, udstillinger og gallerier.

Slotte og historiske bygninger

Der er mange steder på Sjælland, hvor du kan opleve charmerende herregårdsmiljøer og imponerende slotte og komme helt tæt på den danske kulturarv og de fantastiske fortællinger fra fortiden.

Museer og udstillinger

Uanset om du er til stjernestunder, koldkrigsminder eller har brug for en kulturel indsprøjtning, finder du nogle af de mest spændende seværdigheder og oplevelser på Sjælland. Inspirerende istid, vilde vikinger, drabelig middelalder og betagende kunst. Gå hånd i hånd med kunstnere og store personligheder i mere end 1.000 års omskiftelig danmarkshistorie.

Gallerier og kunsthåndværk

Sjællands gallerier og kunsthåndværk har det hele – om så du er til traditionel eller moderne kunst. De lange kyststrækninger, smukke solnedgange, det særlige lys og skiftende landskaber sætter sine tydelige spor blandt de mange kunstnere på Sjælland. 

Foto: Destination Sjælland/ Daniel Villadsen

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er Useeum?

Useeum er et stort museumsunivers, som består af én fælles app for alle museer og denne nye, fælles billetportal.
Her på siden kan du både finde din næste museumsoplevelse og købe dine billetter.
Gør dit næste museumsbesøg spændende med Useeum-appen ved hånden. Her finder du et væld af gode fortællinger i form af guides, podwalks og skattejagter til en masse museer, oplevelsescentre, slotte, naturparker og lignende.

Hvorfor kan jeg ikke købe billet til alle museer gennem Useeum?

Billetportalen er ny, og vi arbejder på at kunne få alle de danske museer med. Lige nu kan du købe billetter til de museer, du ser herinde, men vi håber på, at du i fremtiden kan købe billetter til endnu flere museer.

Hvordan viser jeg mine billetter ved ankomst?

Dine billetter er blevet sendt til din mail og består af en QR-kode. Vis denne QR-kode til personalet ved ankomst, så scanner de og indløser dine billetter.

Du kan vise mailen med QR-koden direkte fra din mobil eller printe den ud.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har mistet mine billetter?

Dine billetter er blevet sendt til din mail. Husk at tjekke spamfiltret.

Hvis du ikke har held med at finde den, så send os en mail, så gensender vi billetten til din mail.

Hvad er Useeums købsvilkår, persondatapolitik og cookiepolitik?

Læs vores købsvilkår og persondatapolitik her.

Læs vores cookiepolitik her.