Billetter
Billettype
|
Pris
|
Antal
|
---|---|---|
Voksen |
125 DKK |
0
|
Børn (under 18 år) |
0 DKK |
0
|
Medmindre andet er oplyst, skal billetter indløses inden for et år fra købsdatoen
En cirkulær tankegang
Energimuseet
Energimuseet er stedet, hvor hele familien kan opleve energiens forunderlige verden. Her kan du dykke ned i energiens historie, lige fra den kulsorte fortid til den grønne fremtid. Gå på opdagelse i vores mange spændende udstillinger og slip den indre pilfinger løs i vores hands-on aktiviteter. Uanset om du er nysgerrig, nørdet eller nostalgisk, kan du få et væld af oplevelser både ude og inde med hele familien.
Museets udstillinger
Museets mange udstillinger finder du i 7 forskellige bygninger samt i parken og skoven, der forbinder dem. Lær om vindkraften i vores vindudstilling, lav dine egne eksperimenter på Ørstedloftet og dyk ned i vores mange spændende genstande i Elektricitetens Hus. Du kan også blive klogere på Danmarks første elektriske apparater i vores historiske huse, teste dit eget energiforbrug i vores Energiværksted i Ørstedsalen og kigge indenfor i vores Power-to-X udstilling, hvor du kan blive klogere på den nye teknologi.
Smukke omgivelser
Energimuseet er smukt placeret ved Tange Sø og Danmarks største vandkraftværk, Tangeværket. Her kan du se brusende vandmasser drive de gamle turbiner og føle historiens vingesus i generatorsalen, som har lavet grøn strøm til danskerne i over 100 år.
Bliver du sulten tilbyder vores bæredygtige café lækre og hjemmelavede retter, som kan nydes i Energihaven eller du kan benytte jer af de mange bænke og borde til at spise din egen medbragte mad, mens du lytter til fuglekvidder og den brusende Gudenå.
Oplev vores lynshows
I alle weekender og skoleferier fra påsken til efterårsferien kan du også opleve vores populære lynshow og højt hår-shows og møde museets dygtige guider, som spreder viden om energi og inspiration til en bæredygtig fremtid.


Praktisk information
Om Energimuseet
Lokation
Bjerringbrovej 44, 8850 BjerringbroÅbningstider
Energimuseet
Du kan købe billetter til Energimuseet og mange andre museer og lignende steder her på Useeums nye billetside.
Ofte stillede spørgsmål
Useeum er et stort museumsunivers, som består af én fælles app for alle museer og denne nye, fælles billetportal.
Her på siden kan du både finde din næste museumsoplevelse og købe dine billetter.
Gør dit næste museumsbesøg spændende med Useeum-appen ved hånden. Her finder du et væld af gode fortællinger i form af guides, podwalks og skattejagter til en masse museer, oplevelsescentre, slotte, naturparker og lignende.
Billetportalen er ny, og vi arbejder på at kunne få alle de danske museer med. Lige nu kan du købe billetter til de museer, du ser herinde, men vi håber på, at du i fremtiden kan købe billetter til endnu flere museer.
Dine billetter er blevet sendt til din mail og består af en QR-kode. Vis denne QR-kode til personalet ved ankomst, så scanner de og indløser dine billetter.
Du kan vise mailen med QR-koden direkte fra din mobil eller printe den ud.
Dine billetter er blevet sendt til din mail. Husk at tjekke spamfiltret.
Hvis du ikke har held med at finde den, så send os en mail, så gensender vi billetten til din mail.